Det store økonomiske puslespil
Vi havde selvfølgelig fået nogle prisindikationer, inden vi gik i gang, men det var først nu, at vi for alvor kunne indhente priser på at få fremstillet uret.
Vi havde allerede besluttet, at vores projekt ikke skulle være et Kickstarterprojekt. Vores økonomiske midler er begrænsede, så planen var at starte ud med at få lavet 50 ure, for vi ville selv kunne finansiere det hele og ikke være afhængig af andre.
Imens der blev regnet og researchet, fik vi også vores 'logomærke' til kronen på plads. Vi blev dog enige om, at selve navnet på urskiven ville vi bibeholde. Logoet skulle bare være en fin detalje på kronen.
Vores logomærke vi vil bruge på kronen
Det viste sig dog hurtigt, at det er svært bare at finde en producent, der kun vil lave 50 ure. Langt de fleste kræver 300 eller 500 som minimum, og det kunne vores budget langtfra bære.
Det tog det meste af første halvdel af 2019 at finde frem til de få producenter, som både ville nøjes med at lave 50 stk - og som vi samtidig kunne indhente tilfredse referencer på, for der er VIRKELIG stor forskel på, hvem du ender med at få til at fremstille dit ur.
Diverse Facebookgrupper og tilhørende kontakter var uundværlige i den proces.
Næste udfordring kom, da vi havde fundet nogle stykker, der kunne producere uret. Da vi sendte vores design afsted, bakkede flere af dem ud, fordi de ikke mente, de kunne fremstille den urskive, vi ville have - og som er en væsentlig del af vores design.
En anden udfordring blev, at prisen for at få fremstillet uret var så høj, at vi enten skulle sætte prisen meget højt eller ende med et samlet minus - ikke just opmuntrende inden man overhovedet har sat produktionen i gang!
Derfor er det så dyrt at starte en urproduktion
En af grundene til, at det er så dyrt at komme igang med at producere et ur er, at fabrikken skal fremstille en støbeform til urkassen - og den er unik for hvert urkassedesign.
Støbeformen er samtidig rigtig dyr, så når man tager den udgift og deler ud på 50 ure, så er den altså 10 gange højere per ur end hvis du laver 500 ure.
3D-print af den allerførste version
Samtidig var vi nødt til at sætte penge af til ekstra støbeforme, for det kunne jo være, at der var ting, der skulle ændres og rettes til - eller vi havde ramt forkert med pasform eller størrelse på enkelte dele - og hver eneste gang skal der en ny støbeform til.
Vores ur skulle være vandtæt til 200 meter, og det bliver det heller ikke billigere af, for det sætter nogle krav til både pakninger og selve urets interne design.
Endelig ville vi naturligvis have safirglas på uret, så man ikke skal bekymre sig om ridser og skrammer.
Vi brugte en måneds tid på at overveje, hvad vi skulle gøre rent økonomisk, da vi var ganske klar over, at vi ikke kunne tage en høj pris for vores ‘ukendte’ ur - og vi havde heller ikke lyst til at stile mod et garanteret underskud.
Der er mange ting at tage stilling til
Imens vi tænkte på økonomien, gik vi også videre med overvejelserne omkring remme på uret.
Vi var meget i tvivl om, hvilke remme, vi skulle sætte på uret. Budgettet var i forvejen presset, og det er dyrt at få lavet 50 håndlavede læderremme i den kvalitet, vi ønskede, og vi ville også gerne tilbyde en sekundær rem, der var mere målrettet til aktiv brug.
En mulighed som rem til vores ur
På dette tidspunkt i processen kom jeg i kontakt med Mick, der er medejer af watchbandit.com, som sælger ure og remme.
Kasper og var blevet enige om, at vores ur fremfor alt skulle være et lækkert hverdagsur i gode materialer - og at vi ikke lagde vægt på bling-bling, fancy effekter eller branding af vores navn.
Derfor blev vi enige med Mick om, at vi kunne købe deres remme til en favorabel pris og bruge på vores ure. Vi kunne rigtig godt li’ tankegangen om vores ‘bastard-ur’, hvor det - udover designet - faktisk er samarbejdet om hele uret, der gør det ret unikt.
Watchbandit.com har deres eget mærke i remme, og her kendte vi den høje kvalitet - og det var samtidig en stil, der passede perfekt til vores ur, så vi lavede en forhåndsaftale om, at det samarbejde skulle vi have formaliseret senere i processen.
Fortsættelse følger i del 3