Læs del 1 her
Læs del 2 her
Læs del 3 her
Nye udfordringer inden vi var begyndt
Ikke mange dage efter materialet var leveret til producenten, dukkede der nye udfordringer op.
Vores urkasse havde et par udfordringer - især kunne det ikke holde til et vandtryk på 20 ATM (ca. 200 meter) med vores design - og der var også et par andre småting, der burde rettes ifølge producenten.
Ross har mange års erfaring med at lave teknisk 3D-design, så han mente, at det måtte dreje sig om tykkelsen på nogle elementer.
Producenten tilbød at foretage nogle tilpasninger og sende til godkendelse til os, og da vi fik de nye tegninger var det præcis tykkelsen på især glasset, der var forøget, mens der på resten af uret kun var nogle ret små ændringer.
Vi fik det godkendt og fik samtidig vendt nogle ting omkring vores urskive med producenten - især med hensyn til den selvlysende effekt, som vi gerne ville opnå og som vi brugte en del tid med producenten på at få afklaret.
Den oprindelige 2D-tegning af basisskiven, der skal være selvlysende
Meget mere end selve uret
Samtidig gik Kasper også i gang med næste skridt mht. etuiet, som der skulle tilpasses lidt for at leve op til vores ønsker.
Det var også nu, vi gik igang med at lave ‘visitkort’ - et lille kort, der skal vedlægges uret med informationer om selve uret, en enkel manual og informationer om garanti.
Da der ikke er ét men to firmaer bag urmærket, var det nu tid til at overveje, hvordan vi bedst skulle håndtere eventuelle reklamationer.
Normalt henviser man jo til et firma eller deres hjemmeside, men vores projekt er et samarbejde, og det var på dette tidspunkt i processen stadig ikke helt afklaret, hvordan vi primært kom til at sælge urene - udover, at vi ikke har et fælles selskab.
Vores oprindelige bagkasse-tanke (inden skift af værk)
Den bedste løsning blev derfor at angive, at man skulle kontakte den forhandler, man havde købt uret af, og vores forventning var, at der vil være meget få problemer, da vi har brugt så meget energi på at finde en dygtig (og dyr) leverandør.
I øvrigt havde vi i processen også aftalt med leverandøren, at der skulle leveres ekstra reservedele, så vi hurtigt kunne afhjælpe eventuelle reklamationer, og vi var lidt spændt på, om producenten ville huske at medsende disse, når vi senere fik leveret de 50 færdige ure.
Den helt rigtige urrem
Vi var også i gang med at beslutte os endeligt omkring remmene. Læderremmen havde vi fundet en perfekt løsning på hos Watchbandit - men vi ville også gerne have en ekstra rem, man kunne skifte, hvis man ville bruge uret aktivt, og derfor testede vi forskellige remme fra Watchbandit af.
Vi undersøgte muligheden for at lave vores egne spænder med både vores og Watchbandits logo, men med de få stykker, vi skulle bruge, der ville prisen blive voldsomt høj, så på dette tidspunkt i processen var vores tanker, at remmene skulle monteres og leveres med det spænde, som Watchbandit selv har designet og sat på deres remme.
Vi kunne godt have valgt den dyrere løsning med nyt spænde med to logoer, men kvaliteten ville blive den samme, og uret ville blot blive lidt dyrere i sidste ende, og vores målsætning var jo at levere en god kvalitet til en fair pris og ikke at flashe brand eller gå op i detaljer, som ikke har en egentlig værdi for slutkunden.