Historien om LLARSEN / Larsen Watches er næsten 100 år gammel, men selve virksomheden er ret ny. Det handler om en gammel sømand med passion for ure, en verdenskrig, et oldebarn og en helt klar og dansk vision, der tilsammen tegner et billede, af en ægte, dansk ur-producent.
Første generation af ur-passion
Lars Larsen af første generation var sømand - med stor passion for ure og solidt design samt en drøm om at blive en stor og anerkendt ur-producent.
Han stiftede i 1919 en virksomhed, der skulle producere ure, men han løb - som så mange andre - ind i udfordringer i 20’erne og 30’erne - både på grund af en skrantende verdensøkonomi men også på grund af hans mange ture på havet, som besværliggjorde kommunikation og styring af virksomheden hjemme i Svendborg.
Derfor blev passionen aldrig for alvor ført ud i livet, og det var først små 100 år senere, at hans drøm blev videreført.
Det bli’r i familien
Oldebarnet - som sjovt nok også hedder Lars Larsen - valgte med partnere i 2012 at genoptage den danske produktion af ure under firmanavnet Larsen Watches.
Der er ikke ændret meget i forhold til de oprindelige tanker: urene fra Larsen Watches er dansk designede, dansk produceret og samlet i Svendborg samt testet og solgt fra Danmark.
Dermed er det et af de meget få mærker i Danmark - hvis ikke det eneste - der kan markedsføre sig med ure, der er 100% ‘made in Denmark’.
“Jeg har samme høje passion for ure og ønske om at levere noget unikt dansk som min oldefar, og derfor var det oplagt at videreføre hans ‘mission’”, lyder det fra Lars Larsen.
Høj kvalitet og livsvarig garanti
En af de ting, som Larsen Watches virkelig går efter, er at holde en høj kvalitet. Det betyder, at de kan give livsvarig garanti på urets vitale dele.
Urene produceres og samles på fabrikken i Svendborg, og urværkerne købes typisk hjem fra de bedste steder i Japan og Schweiz.
Fabrikken er i sig selv et flot syn, og når man ser urene komme ud derfra, så ved man, at der er blevet gjort det ypperste for at sikre, at uret lever op til både tidens design og krav om kvalitet.
“Når vi distribuerer omkring 4.000 ure hver måned, så er det vigtigt, at kvaliteten er i top og at man får den vare, man forventer”, fortæller Lars Larsen.
Succes i udlandet
Langt størstedelen af urene fra Larsen Watches afsættes i udlandet, der allerede har fået øjnene op for det lækre design og den danske historie, men også herhjemme har de - blandt andet i kraft af promovering på sociale medier - efterhånden også fået en trofast fanskare.
I 2018 ændrede Larsen Watches navn og blev til LLARSEN.
Køb armbåndsure fra LLARSEN på authentic.dk
authentic.dk er autoriseret forhandler af alle modeller fra LLARSEN - både herreure og dameure. Deres kollektioner indeholder rigtig mange modeller, som ikke alle er at finde på authentic.dk. Men mangler du en specifik model, så kontakt mig, så skal jeg fluks bestille den hjem til dig.
Husk du får fri fragt of fri retur på alle varer.