ATM er en standard, man bruger, når urets evne til at modstå vandtryk skal angives.
ATM står for atmosfærisk tryk, og kort fortalt svarer 1 ATM til trykket der er på vandoverfladen. For hver 10 meter stiger trykket med 1 ATM - dvs. et ur der har ATM 5 kan holde til trykket på 40 meters vanddybde.
Hvor vandtæt er mit ur?
Det spørgsmål får jeg af og til stillet, og det er også vigtigt ift. hvordan man bruger sit ur til daglig.
Det er helt normalt at støde på en ATM-betegnelse, når man kigger på både ure til mænd og ure til kvinder.
Alle armbåndsure på authentic.dk - lige fra de dansk producerede ure fra Larsen Watches til de fine og elegante dameure fra Norlite - kan holde til, at du bruger dem til daglig og vasker hænder som normalt og går en tur i regnvejr.
ATM står som tidligere nævnt for atmosfærisk tryk, og kort fortalt svarer 1 ATM altså til trykket der er på vandoverfladen - og så stiger trykket 1 ATM for hver ca. 10 meter.
Det betyder dog ikke, at et ur med fx 'ATM 3' kan holde til neddykning på 30 meters dybde - overhovedet.
Uret testes på et laboratorium, hvor vandtrykket er stabilt, og dermed tager testen ikke højde for pludselige, højere påvirkninger på uret, som fx når det rammer vandet i et spring eller du svømmer hurtigt igennem vandet, hvor trykket ved at flytte vandet er langt større end en stillestående påvirkning.
Oversigt over ATM-værdier
Herunder kan du se, hvad man som udgangspunkt kan sige, at en ATM-værdi på et ur svarer til. Bemærk dog at der er forskelle på både vandtyper og urkasser, så det er kun en vejledende oversigt.
-
3 ATM:
Uret kan klare regnskyl og alm. vask af hænder men er uegnet til bad og svømning
-
5 ATM:
Uret kan benyttes ved let svømning på lavt vand samt når du fx håndvasker tøj
-
10 ATM:
Uret man både benyttes til svømning og i badet samt til dykning med snorkel på lavt vand
-
20 ATM og op:
Uret kan benyttes til dykning på dybt vand
Generelt anbefaler jeg, at du tager uret af, når du går i bad. Så skåner du både ur og rem.
God fornøjelse med dit næste urkøb - hvad enten det er et herreur eller dameur.