Indrømmet: det er en søgt overskrift, men ellers var du nok aldrig havnet herinde, var du?
Overskriften passer dog ganske fint - men mere herom senere.
New Nordic ur- og smykkemesse 2017
De sidste år har der været et par mindre ur- og smykkemesser i løbet af året. Det er nu blevet samlet, så der er én stor messe sidst i august.
Jeg mødte naturligvis op for at se, om der var noget nyt og spændende - samt for at hilse på et par af mine leverandører.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så er messen primært en smykkemesse og sekundært en urmesse. Men blandt diverse perler, vedhæng og ringe, fik jeg alligevel noteret mig nogle indtryk fra urbranchen blandt de tilstedeværende mærker.
Dansk design hitter i Asien
Blandt flere mærker - også hos Vejrhøj, som du kan købe på authentic.dk - lyder det, at salget af armbåndsure går rigtig fint i Asien.
Asiaterne har taget dansk design til sig som aldrig før, og det er også slået igennem blandt urene, hvor det minimalistiske design, den høje kvalitet og den gode historie tiltaler folk langt væk fra Danmark.
Det pudsige er også, at hvor én eller to modeller kan være 'best seller' i Danmark, så kan nogle helt andre modeller være det fx i Japan. Kærligheden til designet er ens, men der er tydelige tegn på, at man vælger andre farver, elementer og sammensætninger af fx urskive og rem i Asien ift. hvad man typisk ser i Danmark - en spændende og lærerig viden.
Det er også et opråb, som jeg er kommet med flere gange før: Kig nu på det danske udvalg af herreure og dameure, næste gang du skal købe et ur - i stedet for at hoppe med på main stream-moden og købe et ur, fra de store, internationale mærker. Når asiaterne kigger til Danmark for at købe ur, så er det fordi, vi har noget fedt, unikt og stærkt design at byde på!
Danske urmærker popper up
En anden ting jeg lagde mærke til, var at der bliver ved med at dukke nye urmærker op i Danmark. Der kan bare gå noget tid, inden vi hører om det, fordi det går langt hurtigere med at trænge igennem til de udenlandske mærker.
Det vil jeg selvfølgelig rigtig gerne gøre noget ved, og jeg fik mig også et par gode samtaler med potentielle nye mærker i shoppen - mærker med historie og passion.
Vejrhøj vandt årets Brand New Nordic-pris
Helt fortjent blev Vejrhøj kåret til årets nye brand. Det er en fornøjelse at opleve, når Janus stille og roligt fortæller om sin passion for design og ure, og det beviser, at den store popularitet hos forbrugerne i både Danmark og udland ikke er gået ubemærket hen - tillykke!
....og så var der det med chokoladen
Sjældent er jeg blevet budt så meget på chokolade som til New Nordic-messen. Næsten hver eneste stand kunne byde på chokolade i en eller anden form, og jeg måtte meget tidligt aftale med mig selv, at jeg altså var der for at snakke og opleve - ikke for at tage to kg på.
En enkelt stand (med et nyt, dansk urmærke) kunne dog byde på økologisk is, og det tilbud kunne jeg ikke modstå...
Mættet af indtryk og gode snakke drog jeg tilbage 'head quarter', og jeg er sikker på, at både authentic.dk og danske urmærker har noget spændende at byde på fremover.